Går du med problemer der nedsætter din livskvalitet? Trænger du til et nyt adfærdsmønster eller personlig udvikling? Psykoterapi er en behandlingsmetode der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere. Der findes mange forskellige former for psykoterapi, men ens for dem alle er du i fokus. De forskellige former for psykoterapi foregår enten individuelt hvor klienten er alene med terapeuten, eller man kan vælge at gå i gruppe- eller parterapi. Psykoterapi handler i høj grad om at definere og udfordre de mønstre, der er med til at forhindre dig i at leve det liv, du ønsker.
Virker psykoterapi?
Mange videnskabelige undersøgelser dokumenterer at psykoterapi virker, selvom det naturligvis er individuelt hvilken proces der hjælper og hvordan. Ofte kan du føle dig alene med problemet, men du er helt sikkert ikke den eneste, der slås med lige dit problem, og med psykoterapi kan du få hjælp til at komme dine indre kampe til livs. Målet med psykoterapi er identificere de mekanismer og handlemønstre, der gør din hverdag svær. Herefter finder vi i fællesskab de værktøjer, der kan hjælpe dig videre, og finde kernen ind til dig selv. Igennem psykoterapi og samtaleterapi arbejder vi sammen for at se fremskridt. Psykoterapi kan også bruges hvis du ønsker at lære mere om dig selv, og få mere selvindsigt. Her kigger vi blandt andet på livets grundvilkår.
Psykoterapi kan blandt andet hjælpe på:
- Angst
- Depression
- Krisereaktioner
- Seksuelle problemer
- Parforholdsproblemer
- Spiseforstyrrelser
- Lavt selvværd
- Og meget andet
Det er ofte svært at håndtere problemer alene. Psykoterapi kan give afklaring og hjælp til at komme lige dine problemer til livs. Kæmper du med stress, angst eller modløshed, så kan psykoterapi være løsningen til en bedre tilværelse. Terapeuten lytter til dine ønsker og behov så du kan komme på rette kurs.