CategoryElektronik
Under denne kategori kan du følge med i de nyeste og fedest fremskridt inden for teknologi og elektronik. I fremtiden vil vi ikke behøve t prøve tøjet fysisk for at se hvordan det sidder. I fremtiden behøver vi ikke at betale i dyre domme for at få repareret vores mobil. I fremtiden kan vi købe bøjelige mobiler der tåler vand og mudder.
I fremtiden vil vi få leveret vores post af droner, der flyver rundt. Hvis du er heldig, kan de også hente kaffen for dig. I fremtiden. Fremtiden er et herligt sted, har forskere og videnskabsmænd lovet.
Alt det vi kan med teknologien allerede er fantastisk. Fremskridtets fodspor bliver hurtigere og dybere dag for dag. Teknologien har taget syvmilestøvler på i den gode sags tjeneste. Det er fantastisk. Det er fascinerende. Og det er i alles interesse. Men!
Midt i al denne toptunede digitale glæde, må vi huske løbende at gøre status, og se på, hvad vi faktisk før ud af, at elektroniske maskiner overtager stillinger, som mennesker hidtil har bestredet. Er det det værd? For mig er det ikke svært: Der er fordele og ulemper ved alt.
Og robot-kulturen er en svær diskussion. En vigtig diskussion. Og en nødvendig diskussion. Jeg om nogen er vild med teknologi og kan ikke få nok, af at se hvor langt vi er nået. Høre om nye opfindelser og funktioner. Og se iværksættere søsætte digitale projekter hver eneste dag. Men vi er også nødt til at holde hovedet på sporet. Og huske på hvorfor vi gør det.
Det er fantastisk, at vi ikke længere behøver at brække ryggen, når førken Jensen skal løftes op i sin sygeseng. Men jeg synes ikke det er fantastisk, når det er en robot, der skal holde øje med hendes puls, eller være ved hende, hvis noget sker og hun går i panik.
Nogen ting er det fint, vi kan gøre lettere, men lad os ikke glemme, at omsorgsjobs ikke er en besværlighed, vi bør finde en løsning på gennem kold teknologi. Lad os huske, at der findes mennesker – mange mennesker – der gerne vil gøre det godt for andre. Og lad os placere dem i de rigtige funktioner. I stedet for at erstatte dem. Bare fordi vi kan.